Katekis-Musens Børnehøjskole
– et tilbud til børnefamilier i sognet
Musikalsk dåbsoplæring - kreaværksted – fællesspisning – børneleg – andagt – børneteater – foredrag – fællesskab – hygge - børnemenighed
Katekis-Musens Børnehøjskole er for hele familien og et godt sted at danne nye venskaber, hvis du er ny i sognet
I Katekis-Musens legehjørne synger og leger vi, får fortalt en bibelhistorie af Katekis-Musen og lærer at bede Fadervor.
Nogle gange laver vi noget kreativt i stedet for musikken og nogle gange får vi besøg udefra af en fagperson eller en som kan optræde for os.
Efter musik eller krea hjælpes vi ad med at lave mad, mens børnene leger videre under forældres opsyn. Nogle gange tager vi en ret med hver især til fællesspisningen – det kalder vi ”pot-luck” og andre gange bestilles mad udefra mod en lille brugerbetaling.
Vi mødes 4-5 gange om året på en ugedag kl. 17-19 (afrunding med aftensmad) og på 2 lørdage kl. 10-12, hvor vi afrunder med let frokost.
FØRSTE MØDEGANG: Tirsdag d. 11. april 2023 kl. 17-19 i Kirkecentret.
Musikpædagog- og kirkekulturmedarbejder Helle Krogsbøll leder Katekis-Musens Børnehøjskole og har du/I lyst til at deltage sammen med dit/Jeres barn er I meget velkomne.
Katekis-Musens Børnehøjskole følger efter tilbud om at gå til babysalmesang og er forbeholdt børn i alderen 9 mdr. til 5 år i følgeskab med mor eller far – gerne begge og gerne sammen med søskende.
Tilbuddet er gratis (på nær spisning) og henvender sig til medlemmer af Folkekirken.
Max 25 børn og voksne pr. gang.
Har du spørgsmål til vores tilbud må du gerne kontakte kirke- og kulturmedarbejder Helle Krogsbøll på mobil: 22 10 78 24 eller skrive en email til: helle@nrtranders.dk
Tilmeldning til Katekis-Mus Børnehøjskole på nedenstående link senest mandag d. 10. april kl. 12.
Tilmelding til Katekis-Musens Børnehøjskole