Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert med Livsværk - Ambitiøst, rytmisk kor, med dygtige sangere

Dato
Torsdag d. 27. oktober 2022, kl. 19:30
Sted
Kirkecenteret, Lemvigvej 100, 9220 Aalborg Øst
Medvirkende
Korleder Liv Kirstine Lund Poulsen.
Pris
50,-

Når sommer bliver til efterår, kan vi finde varme i musik og nærhed.

Livsværk er et ambitiøst, ungt kor med rødder i det rytmiske musikliv i Nordjylland. Når koret synger, fortælles historier, som allerede er skrevet ned i sange eller bliver skabt i øjeblikket. Livsværk har ry for at synge koncerter som er nærværende og varme - og ikke mindst på et meget højt musikalsk niveau.

Om Livsværk

Livsværk er et ambitiøst, rytmisk kor bestående af dygtige sangere med en lang musikalsk opdragelse inden for musik og sang. Nogle er uddannet i musik, og andre har dyrket musikken på anden vis i mange år, og til sammen står Livsværk med individuelt dygtige sangere som formår at mødes i en fælleslyd - lyden af Livsværk. Livsværk er et ungt og sprudlende kor, og der er altid nærvær, glæde og smil tilstede ved koncerterne samtidig med at koret har et højt musikalsk niveau. Koret synger både velkendt og ukendt kormusik, og med store ambitioner vokser niveauet i Livsværk fortsat.

Om korlederen

Livsværk er skabt af korleder Liv Kirstine Lund Poulsen. Liv er en anerkendt korleder fra Aalborg, der for alvor kom på landkortet som en dygtig og ambitiøs korleder, da hun i 2020 modtog Klaverstemmerens Musikpris på 20.000 kr for sit musikalske virke og udbredelse af kormusikken i Aalborg.

Livsværk oprettede hun i forbindelse med sin uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium i sommeren 2016, og hun valgte i fællesskab med koret at fortsætte efter hun færdiggjorde sin kandidat i sommeren 2020.

Liv er desuden korleder for seks andre kor i Aalborg, underviser i sang og klaver og har i mange år sunget i Hasseris Kirke, hvor hun nu leder kirkens pigekor og børnekor.

Billetter købes i døren ved koncerten (kontant eller MobilePay), på Nørre Tranders Kirkekontor i åbningstiden (kontant eller MobilePay), eller med betalingskort herunder.